Vores værdier

Hos Original Nordic handler det ikke om at sælge mest muligt. Det handler om at gøre det rigtigt for dig, for naturen og for dem, der kommer efter os.

Respekt

Vi vælger produkter med omtanke for miljøet, for de mennesker der producerer dem, og for de dyr og økosystemer vi alle er en del af. Alle vores produkter er produceret i EU, og mange bærer certificeringer som COSMOS Natural og OEKO-Tex. Vi stiller krav til vores leverandører om ansvarlig produktion, og vi prioriterer dokumentation frem for fine ord.

Enkelhed

Vi tror på kvalitet frem for mængde. Hvert produkt er valgt med en grund, ikke for at fylde en hylde, men fordi det gør en forskel. Vi minimerer unødvendig emballage og vælger naturlige ingredienser, når det er muligt og giver mening.

Åbenhed

Vi kommunikerer ærligt. Hvis noget ændrer sig i et produkt, hos en leverandør eller i vores forretning, fortæller vi det. Vi følger med i ny forskning og dokumentation, og vi er ikke bange for at tage produkter ud af sortimentet, hvis de ikke lever op til vores standarder.

Kvalitet der kan mærkes

Vi ønsker at gøre det nemt at vælge godt. Derfor arbejder vi på at tilbyde produkter af høj kvalitet til priser der giver mening, uanset hvem du er.

Fællesskab

Vi tror på, at forretning kan gøre godt. Derfor donerer vi 2 kr. fra hvert salg til Børns Vilkår, fordi alle børn fortjener at blive hørt. Vi vælger samarbejdspartnere der deler vores værdier og stræber efter relationer, der er ligeværdige og langsigtede.